12 marts 2008

Nu skal du hjælpe med at sprede videoerne :)

Vi håber du er frisk - for nu skal der kommunikeres!!

De 7 videoeklip WWF har valgt at bruge i deres kampagne, ligger nu sammen med resten af de film der er lavet, på youtube.com . Vi har lavet en Youtube profil til videoerne, og du kan se dem alle her: http://www.youtube.com/user/MedieHoejskolen

Nu vil vi gerne have at du hjælper lidt med at sprede budskabet via de videoer som WWF har valgt. På youtube profilen ligger der 7 "favurites", og det er dem I skal sende ud til folk.

Hvis ikke du ved hvordan man sender film via fx facebook eller din blog, kan du se en forklaring i nedenstående afspiller.

NB! Der er masser af stavefejl i videoerne... sådan er det når man skal lave ting hurtigt ;)

11 marts 2008

Burningpanda er i luften og du skal støtte sagen!

bla bla.. fantastisk spændende ;)

05 marts 2008

Næsten klar............

Hey.. tester lige en afspiller. Håber I kan se de 7 klip som WWF skal til at bruge? Hvis det virker rigtigt vil alle klippene blive afspillet 1 efter 1.

Alle video spots lavet under TFP projekter er nu at finde på vores tværfaglige youtube profil.

28 februar 2008

Den "rigtige" kampagne ;)

Så er Sluk Lyset i luften - udtrykt igennem burning panda på www.burningpanda.dk. Alle de videoklip I bl.a. har produceret skulle gerne ligge på deres website.

Yderligere har vi modtaget følgende mail fra WWF:

Hej

hvor var det bare noget kvali-materiale, som jeres skole producerede.
Der er særlig 4 gruppers videomateriale, som vi gerne vil gå videre
med og sende ud som viralfilm. Men det kræver at vi lige får rettet
afsenderen på spottene til Burning Panda.

I alt sin enkelthed vil vi høre om jeres skole har mulighed for at
ændre afsenderen på spotsene til burning panda? Det er noget med at
ændre klippet til sidst til vores kampagne-identitet.

Søren, gider du spørger grupperne om de vil hjælpe os? Hvis de
gider finder vi hurtig ud af, hvordan det sidste klip skal se ud.

Det drejer sig om spot'sene fra grupperne: 1, 6, 15 og 16

Vi håber virkelig det kan lade sig gøre, for vi synes materialet er
super.

mvh

Eskil Holten Haargaard

Kampagneleder/Campaign Manager
WWF Denmark

Det vil altså sige at gruppe 1, 6, 15 og 16's film skal bruges i den officielle kampagne. De film – tror det er 8 stk. – vil de viralt prøve at få så mange danskere som muligt til at se. Det eneste grupperne skal gøre er at ligge billedet fra denne PDF ind i slutningen af filmene, og så ellers fjerne "resten" af den oprindelige visuelle identitet fra jeres spots. Billedet er et stilbillede og skal være på i de sidste 5 sekunder. Er der spørgsmål må I skrive en mail.

Jeg ved godt at I alle har holdninger til hvordan og hvorledes deres nuværende hjemmeside/identitet ser ud – og ja – vi synes også nogle af de ting I lavede var federe. Men det er nu engang sådan det ser ud, og derfor skal vi nok bare glæde os til at komme ud og vise dem alle sammen "hvordan man så gør" - om 3½ til 1½ år.

Vi skylder jer stadig en evaluering på alle de enkelte løsninger. Den arbejdes der i samarbejde med skolens undervisere på at få arrangeret. I kan forvente at få ca. 15-20 minutters faglig evaluering pr. gruppe - men mere om det senere.

11 februar 2008

Vinderne...

Ja, og så var der jo også nogle vindere af dette års projekt. Det er selvfølgelig altid surt at skulle vælge nogle frem for nogle andre, men på den anden side - vi synes juryerne og I som studerende fandt frem til nogle værdige vindere - selvom andre også burde nævnes!!! (!)

1. pladsen - og en weekend tur til Jylland
Gruppe 16 (Lasse, Line, Mette, Mikkel, Annette, Maria, Michael, Arn, Tanja og Bea)

2. pladsen - og en middag på Cofoco
Gruppe 6 (Danielle, Niels Kristian, Rikke, Peter, Harley, Christina, Nelle, Mads, Anja Sofia, Christian, Pernille og Nadja)

3. pladsen - og 3 flasker sprit på Den Røde Hund
Gruppe 9 (Michael, Anna, Sidsel, Christel, Mia, William, Callista, Peter, Jesper og Martin)

De øvrige vindere er/bliver udtrukket via de SMS'er der blev sendt ved kåringen af ovenstående videre :)

Slutteligt. Vi arbejder på at opgradere vores webhotel. Når det er gået i orden kan I alle se ALLE projekter online.. mere om det senere!

Præmierne

Til fredagens event havde vi fået sponsoreret lidt forskellige "goodies" til alle.. da vi var RET sent ude med indhentning af præmier, var den proces lidt hektisk - så tak til sponsorerne for at være så medgørlige :)

1 præmien
Tak til Dancenter for at sponsorere en weekend tur til dette lækre sommerhus. Turen er weekenden fra den 21 til 24 februar - så UNDSKYLD for så shorts notice. Det var det eneste tidspunkt der kunne lade sig gøre - men det er jo stadig en god tur. Hvis der er nogen fra vindergruppen der ikke kan komme med, går resterende pladser til TFP gruppen ;) Lejekontrakten har Søren fra TFP gruppen liggende - for info kontakt ham..

Turen er også blevet til i et samarbejde med LEJ ET LIG. Dette smarte bil udlejningsbureau har stillet 2 personbiler til rådighed i weekenden - og tak for det.

Desværre ville Sund og Bælt ikke stille en broovergang til rådighed - men de er også så gammel dags...

2 præmie
En stor tak skal også lyde til Cofoco. En heldig gruppe har vundet et gavekort på 4000 kr. til at spise en LÆKKER middag på et valgfrit tidspunkt.

3 præmie
En hyggelig café er for nyligt åbnet på Nørrebro (lige ved Nørrebros runddel). Cafeen hedder den Den Røde Hund, og er skabt af de samme folk som startede den blå hund. Personalet er venligt og imødekommen, stedet er ved at blive udbygget og der er både køkken og bar. For at indløse jeres 3 flasker sprut og 15 sodavand skal I skrive til Søren fra TFP gruppen.

YDERLIGERE præmier!
Tak til Cover for at sponsorere 5 års abonnementer af Danmarks mest eksklusive modemagasin.

Tak til Norman Copenhagen for et eksemplar af deres fantastiske Woofy samt de 2 vaser der også blev kastet i puljen :)

Tak til Grafisk Litteratur for sponsering af bogen "Grafisk Design" af Kay Werner Schmidt. Alle i TFP gruppen har læst bogen 4 gange, og vi kan så bestemt anbefale den!!! ;)

Tak til TV2 Zulu for sponsorering af 5 billetter til ZULU AWARDS. Hvis ikke du var så heldig at vinde kan du STADIG nå det.. mød op på Københavns Rådhus på onsdag imellem kl. 11 og 17, og giv blod til en god sag. Som tak for det kvitere de med 2 gratis billetter til Zulu Awards...

Tak for i år!!

Puha, sikke en fredag! Det var hektisk, vildt og voldsomt - og mega sjovt! På trods af forvirring omkring præsentationer i gruppelokalerne og computere der konstant frøs, synes vi i TFP gruppen at det hele generelt løb ok af stablen. Jeres opløftende kommetarer taget i betragtning, er det vidst heller ikke sååå langt fra sandheden - selvom der altid vil være room for improvement.

I forhold til de færdige løsninger skal I vide at ALT materiale som udgangspunkt tilfalder WWF og deres Sluk Lyset kampagne. Dvs. hvad de derfra ønsker at bruge, er som udgangspunkt op til dem. Det eneste vi har sagt til WWF er at hvis de benytter noget af det, skal der gå "kreditering til DGH". Vælger de at bygge videre på vores idéer, skal vi bare krediteres for det.

Selvom vi sagde det i fredags, vil vi igen gerne sige jer alle tak for en god uge. Tak for højt humør og et fantastisk engagement. Vi håber det har været en sjov og lærerig proces for alle, og at folk generelt har været glade og tilfredse.

Evaluering
Når vi kommer tilbage fra en tiltrængt ferie vil vi tage en snak med lærerne om evaluering af ugen der gik. Alle rapporter skal selvfølgelig læses igennem, jeres designs, websites, videoer osv., SKAL der kommenteres på. Vi ved ikke om vi kan få karakterer for de enkelte løsninger - men nogen skal jo forholde sig til det (som vi også lovede nogle af jer i fredags).

08 februar 2008

Fremlæggelse på egen computer og i følgende lokaler

Når der er fremlæggelse i de enkelte rum, skal I tage jeres EGEN computer med. Så vidt det er muligt HÅBER vi I har en adapter til at konvertere billedet fra skærm til projekter - alternativt arbejder vi på at få fat i så mange som muligt.

RETTELSE.. Der har stået noget om hvor grupperne skulle være i denne blogpost. Ignorer den info - update følger....

07 februar 2008

Gettyimages undskylder med et login

Sådan! Så er der endelig et gyldigt login til rådighed. Tjek din DGH mail og se mere...

På vegne af Gettyimages lovede vi at undskylde - så den er på vegne af skolen accepteret

Kom i røøøøvenbar

Nu gider vi ikke mere ;) hvis der er behov for yderligere hjælp fra TFP gruppen, er vi at finde snot berusede i det der populært kaldes fredagsbaren.

Skal I printe i aften? Så skal I så vidt det er muligt koordinere det grupperne i mellem. Vi ved fra TFP gruppens side godt, at dette KAN skabe problemer - men det er ude af vores hænder. Der findes et login som der kan printes på. Har I ikke fået det login endnu kan man få det imorgen kl. 08:00 ved lokale 2.24 - ellers kan I fange os i løbet af aftenen i fredagsbaren....

Husk din mobil imorgen!!!

I morgen - hvad sker der så der?

Som lovet ligger er der nu mere info om imorgen fredag.

Download PDFén her :)

06 februar 2008

Gettyimages - vi kæmper en kamp!!

Vi prøver, vi kæmper, vi tænker alternative muligheder og vi tænker på jeres behov.

I mandags indgik vi en aftale med Gettyimages om fri download af billeder til Det Tværfaglige Projekt. Aftalen var/(er) at vi kan bruge billeder til denne interne opgave - og kun til denne opgave. Så længe vi respekterede/(er) copyright loven for billederne, skulle der ikke være noget problem.

MEN. Efterfølgende har der så været en problemstilling hos ledelsen af Gettyimages i London, hvor de ikke længere ville give os fuld adgang. Som kompromis - eftersom vi havde lavet en aftale - kunne vi i stedet sende billedernes præcise navne ind til dem, og så ville de manuelt frigive høj resolutions billederne til vores opgave.

Det er de så i gang med nu. Dvs. de lister grupperne INDTIL VIDERE har givet os, er billeder vi nu er ved at indhente. Så snart der er noget nyt på den front for grupperne besked - men vi regner med at have dem i løbet af eftermiddagen.

Til de grupper der har OVERVEJET at bruge Gettyimages, men ikke ENDNU har fundet billederne derinde - vær sød at tænke alternativt. Vi vil gerne love jer guld og grønne skove med Getty, men da der fra deres side er gået lidt kludder i aftalen, håber vi I er klar på at gå alternative veje.

Uden at være fotograf, webdesigner, ADér eller lignende, ved jeg at der ligger masser af gratis billeder på nettet. Brug dem i første omgang - indtil andet bliver kommunikeret ud her på bloggen.

Til de grupper der har sendt forespørgsler på billede navne - undskyld ventetiden - det var ikke meningen.

TFP Update - Tirsdag

Så er nr. 2 update klar.
Nynne var ude og se hvad grupperne havde gang i tirsdag.

05 februar 2008

Forsat problemer hos Getty images

De problemer som Gettyimages oplever, gør at high-res billederne ikke kan hentes direkte fra sitet.

For os betyder det at grupperne bliver nødt til at finde ud af hvilke billeder de skal bruge til opgaven. Derefter henvender man sig på mail@tfp-uge.dk, og beretter om de billede oplysninger. Derefter vil vi kontakte Gettyimages, og de vil så leverer høj resolutions billeder.

Dette er desværre den eneste måde vi kan gøre det på lige nu, og det er ikke vores fejl - det er Gettyimages internt der har lavet "biip" i den ;)

Problemer hos Getty images

Getty images har i øjeblikket problemer med deres system. Vi har været i kontakt med dem og de arbejder hårdt på at løse problemet. Vi håber at det er i orden meget snart.

Den første TFP Update er klar!

Projektgruppens egen Nynne var med hjælp fra Kristoffer ude og tage pulsen på, hvad grupperne lavede mandag.


Flere updates vil blive lagt på bloggen i ugens løb.

Timesatser og timeberegning

Der har været problemer med at downloade timesatserne fra bloggen. Det problem skulle gerne være rettet nu, så du bl.a. kan downloade dem her.

Gruppe 6 har desuden været så elskværdige at lave et "udregningsskema". Det er ikke lavet i noget fancy excel eller noget - men det er til god hjælp :) Download deres word dokument her.

PS. Dokumenter er et ".docx" dokument. Har du ikke den nyeste version af Word skal du downloade et plugin. Ellers burde dokumentet åbnes på alle skolens computere...

Indhold af markedsføringsplanen

Der har været forskellige spørgsmål om indholdet af den endelige rapport. I opgavebeskrivelsen og projektledermanualen er nogle af emnerne diskuteret – her forsøger vi blot at specificerer.

Markedsføringsplan

Markedsføringsplanen skal fungerer som en kommunikationsplan, samt en beskrivelse af de kommunikationsværktøjer, der bliver benyttet til at ramme den valgte målgruppe.
I denne plan skal der indgå følgende punkter:
- Målgruppevalg. En beskrivelse af de segmenter målgruppen er valgt ud fra.
- Medievalg. Begrundelse for valg af mediekanaler (billboards, tv spots, reklamer i trykte medier osv.)
- Aktivitetsplan. Indholdet skal være en tidsplan over hvorledes mediekanalerne skal benyttes – og hvor lang tid de skal bruges. Fx en beskrivelse af hvor lang tid man ønsker at indrykke annoncer i et trykt medie. Man kunne ligeledes beskrive hvorledes man ønsker at offentliggøre virale film på youtube.
- Markedsføringsbudget. Den samlede pris for markedsføringen i mediekanalerne og i den periode der er valgt. Er der valgt medier som ikke er fremtrædende over en tidsperiode, eksempelvis ved tryk på t-shirt, plastikposer osv., skal der kun budgetteres for prisen og distributionen af dette.

Så er der et max budget!

Grundet berettiget forvirring om budgetplanlægningen, har vi nu fundet en løsning på problemet. Efter at have talt med Michael Bach, uddannelsesleder på MPL linjen, er vi efter hvad han har sagt, blevet enige om følgende.

Sluk Lyset kampagnen bør have et max budget på 250.000 kr. Dvs. jeres udgifter til den samlede løsning må IKKE overstige dette beløb.

Vi håber ikke at dette for alt for store konsekvenser for jeres hidtidige tanker om løsningen til en humanitær organisation som WWF ;)

04 februar 2008

mail@tfp-uge.dk - projektgruppens mail adresse

Samarbejdsaftaler, idebeskrivelser osv. kan sendes til os på mail.

mail@tfp-uge.dk

For at vores FirstClass indbakke ikke skal drukne i mails, har vi lavet en TFP mail til spørgsmål, afleveringer og lignende. Venligst brug denne for fremtiden - den vil løbende blive tjekket :)

Dagens plakat er nu on OG offline

Dagens plakat er netop kommet op og hænge - se PDF'en her. Tak til Anne.

Timesatser og vejlederoversigt

Så har vi timesatser og vejleder oversigt klar.

Vejledning fra lærerne
Ønsker I vejledning fra lærerne skal I selv kontakte dem. Det er ikke alle af lærerne på oversigten der har oplyst om "rådighedstid" - men så må I bare selv spørge dem.
Download vejlederoversigten her.

Timesatser
For at I kan lave en fornuftig budgettering af projektet, er her "listepriser" for en fx en DTPér, programmør, web-designer og lignende. Download timesatserne her.

NB! Når I laver budgettering for jeres koncepter - husk på hvem kunden er. WWF har ikke markedsføringsbudgetter som Coca Cola. Alt over 500.000 kr. virker urealistisk - så begræns jer. En effektiv, kreativ og målgruppebevidst kampagne kan måske godt koste 250.000 kr.?

Åbent i RøvenBar hver dag fra kl. 16.00-19.00

Røvenbar har åbent hver dag fra kl. 16:00 til 19:00. Her har I mulighed for at hygge og få lidt adspredelse fra projektet - og forhåbentlig få en sludder med de andre studerende. Øl og vand vil blive solgt til sædvanlige barpriser - dog med KONSEKVENT lukning af baren kl. 19 :)

Spørgsmål til projektgruppen vil efter kl. 16, kunne debateres over en kold og velfortjent øl ;)

Så er der adgang til Getty Images - hent jeres login i 2.24!

Så er aftalen med Getty images kommet på plads.

Læs nedenstående, og kom ned og hent jeres login hos TFP gruppen i 2.24

Følgende e-mail har vi modtaget fra Getty:

Hej,
Jeg sørger hermed for, at I kan benytte Easy Access til Jeres interne konkurrence, frem til fredag d. 8.2. kl. 12.00.
Det er vigtigt at pointere at der IKKE er clearet et eneste billede til kommercielt brug. Derfor vil WWF ikke kunne benytte det materiale, de studerende på Medie Højskolen, laver. Skal WWF bruge billederne I benytter, skal de cleare og betale et fee for brugen af disse.

Eleverne skal respektere denne service samt være opmærksomme på følgende:

- Ved at blive taget for uautoriseret brug skader de studerende sig selv, skolen og den kunde billederne evt. skulle blive brugt hos.
- Medie Højskolen vil i fremtiden ikke kunne gøre brug af denne service.
- Kunden vil blive retsforfulgt/invoiced 5 gange prisen på selve rettigheden. Koster en licens fx 2.000,- vil kunden modtage en faktura på kr. 10.000,-
- Getty har igennem den Israelske efterretningstjeneste_ udviklet PicScout. Denne "rettigheds tjekker" søger konstant på nettet efter billeder og rettigheder - benytter et stort juridisk bagland.

Dette er selvfølgelig blot til information - vi er glade for at I vil benytte vores service :)

Bortset fra de skræmme-eksempler håber jeg I må få en fantastisk konkurrence!

Mange hilnser

Getty Images
Fabrikmestervej 10, bygn. 90
DL- 1437 København K
Telefon: +45 4020 9991

HUSK!

Så er vi up and running - vi håber på en god uge!!

Det er vigtigt at projektgruppen i dag modtager følgende på skrift:

Mandagens afkrydsningsskema
Samarbejdsaftale
Idebeskrivelse

Det er også vigtigt at I også husker at indberette hvor mange der deltager i middagen på fredag - informationen går videre til Finn fra kantinen.

Venligst aflever ovenstående på mail mail@tfp-uge.dk, eller aflever det skriftligt i lokale 2.24 (bag receptionen) inden kl 15:00.

God arbejdslyst

WWF lancerer Sluk Lyset

Nynne fra den tværfaglige gruppe, har lavet et lille filmklip fra Eskil Holtens præsentation af Sluk Lyset kampagnen.

Videoen er optaget mandag den 28. januar

01 februar 2008

Projektledermanual

I hver gruppe skulle der gerne være:

1-2 anden års MPLér
2-3 første års MPLér
1 anden års GKér
1-2 IDére
2 TVMér
1-2 KKére
1-2 GDére.

Alle har deres styrker og forcer, og vi håber selvfølgelig i udnytter hinanden på bedst mulig måde.

Vi har lavet en projektleder/ADér manual. I den er der flere praktiske informationer om opgaven.

Download "manualen" her :)

29 januar 2008

Grupperne

Igår blev grupperne lanceret - idag er de tilgængelige på bloggen. Se her hvem du er i gruppe med, eller download her den samlede pdf :)

Bliv blogdateret

Vi har lavet en "blog-to-mail" opdaterings funktion. Hvis du indtaster din gmail, hotmail, yahoo eller what ever e-mail du nu ellers bruger, vil du 1 gang i døgnet, modtage en opdatering over hvad der er sket på bloggen.

Nemt og bekvemt - i din egen indbakke..

Skriv din e-mail adresse:

28 januar 2008

"Earth hour video" - den globale kampagne

En video teaser til den globale "Earth Hour" kampagne. Klippet varer ca. 3 minutter...

Så er opgaven lanceret!

Tak for den positive modtagelse opgaven!! Vi er glade for at folk, indtil videre, er glade og har mod på det tværfaglige projekt :)

Opgaven er som I ved, et projekt til WWF's Sluk lyset Danmarks klima kampagne. Du kan nu downloade opgave beskrivelsen, og også læse mere om "De nye aktivister".

På næste mandag (den 4. februar), starter det Tværfaglige Projekt for alvor. Indtil da er I mere end velkommen til at mødes, ordne, organisere, tænke og tegne.

27 januar 2008

Plakater

Se TFP's teaser plakaterne her :)

SlideShare | View

Plakaterne er tegnet og opsat af Anne Hoff fra GD 07-10

På sporet af de nye aktivister

Det tværfaglige projekt er et projekt med en klima kampagne for øje. Målgruppen er "De nye aktivister", og beskrivelsen af denne spændende målgruppe er hvad du her kan læse.

Kreativitet og strategi er nøgleord for den effektive markedsføringskampagne - så hold dig ikke tilbage..

Download "De nye Aktivister" som pdf fil

Har du en post til bloggen?

... så skriver du bare! Send en mail med dit indhold til mail@tfp-uge.dk - så kigger vi på det. Når vi har modtaget din kladde til en blogpost, laver vi en hurtig censur, korrektur og kontrol af indholdet - og oploader det derefter. Vi kan jo på INGEN måde have at du ytrer holdninger der kolliderer med den diktatoriske tfp gruppe ;)

Har du tekst, billeder, video klip eller lignende? Send skidtet til os..

Looking forward to hear from you